Litteraturforløb om 'Skæbnemageren'
Denne sektion tager udgangspunkt i min egen praktik som førsteårsstuderende på Læreruddannelsen. Her startede jeg et forløb om den grafiske novelle: 'Skæbnemageren' af Kenneth Bøgh Andersen i en 6.klasse. Her præsenteres en opgave, som jeg selv lavede med eleverne med god succes - elevproduktion forekommer også. Nederst i sektionen finder du min egen reflektionsdagbog, som tager udgangspunkt i, hvilke erfaringer jeg selv har gjort mig med Marie Slot' og Wood, Bruner og Ross' stilladseringsperspektiver.

'En visuel skæbnefortælling'
En af mine sidste dage i praktikken stillede jeg eleverne den opgave, at de skulle tegne en fiktiv skæbnefortælling. Jeg havde taget ved lære af mine tidligere erfaringer om vigtigheden af stilladsering, og satte mig for at opgavestilladsere skæbnefortællingen i det omfang, jeg kunne.
Derfor startede jeg med at præsentere opgaven: "I får nu til opgave at tegne en skæbnefortælling inspireret af Skæbnemageren, hvor I tegner en historie om en person, som får ændret sin skæbne."
Dertil oplistede jeg nu følgende krav:
- Fortællingen skal formidles som en tegneserie
- Den skal indeholde et klart valg og en konsekvens
Jeg havde yderligere forberedt eksempler på historier, for at tydeliggøre, hvad et klart valg og en konsekvens kunne bestå i.
Jeg oplæste følgende eksempler:
Eksempel på en historie: en mand som styrter på cykel uden cykelhjelm får en hjernerystelse og kan nu ikke gå i skole længere
- valget = tog ikke sin cykelhjelm på
- konsekvens = kan ikke gå i skole mere
Et andet eksempel:
En pige er bange for mørke og har sin natlampe tændt om natten, som kommer til at sætte ild til deres hus og hele familien brænder inde
- valget = havde sin natlampe tændt
- konsekvens = varmen satte gang i en brand
Oplevelse med øvelsen
Jeg erfarede, at opgavestilladsering gør noget for elevernes motivation og indstilling til opgaven. Selvom jeg både udøvede frustrationskontrol og retningsfastholdelse under opgaveløsningen, oplevede jeg, at der generelt var færre spørgsmål til opgaven.
Eleverne var kreative og nogle evnede at fordybe sig og gøre sig umage i sådan en grad, at de ønskede at beholde deres tegneserier.
Se de andre elevproduktioner
Link til elevproduktion: https://docs.google.com/document/d/1FcPGNKaB7SoeWzPysgpvZgWtSxTKi0NkCEmTHQlPfoU/edit?tab=t.0
Reflektionsdagbog
I praksis har jeg erfaret, at jeg negligerede, hvor stor betydning stilladsering i praksis har. Især erfarede jeg, at opgavestilladsering, og besvarelsen af hv-spørgsmålene: hvad, hvorfor, hvordan, hvornår, skulle udpensles før eleverne var parate til at gå igang med opgaven. Fra mit perspektiv: børneperspektivet, havde jeg en forventning om, at de i 6.klasse var rimelig selvkørende, nysgerrige og læringsparrate. Fra et barns perspektiv (eleven), blev jeg dog klogere ift. at andre væsentlige tematikker fylder for børn. De havde haft en lang dag, inden jeg skulle undervise i dansk, og andre præ-teen problematikker tog meget af deres opmærksomhed og fokus. Ydermere var der et tværfagligt samarbejde i gang, som involverede både skoleleder, afdelingsleder og psykolog, i henhold til en gruppe drenge, som havde en uhensigtsmæssig adfærd, og som derfor også fyldte en stor del af undervisningen. Endvidere var der en udfordrende forældrekontakt med de respektive drenge, som i praksis betød, at forældrene modsatte sig lærerens henstillinger.
Dette bevidner om, at det blev endnu vigtigere for mig at opgavestilladsere og selv være fuldstændig skarp på, hvad hensigten med opgaven var, og hvorfor det var relevant for dem at lave pågældende opgave.
Det er noget, jeg vil tage med mig i min næste praktik: at have Marie Slots opgavedidaktiske model samt de 6 stilladseringsprincipper in mente.