Stilladserings- idekatalog  

Velkommen til stilladseringskataloget fyldt med ideer til, hvilke overvejelser du kan gøre dig under stilladsering af dit kommende litteraturforløb! Ideerne er opdelt efter makro-, meso- og mikroniveau, så det tydeliggøres, at stilladsering gør sig gældende i alle tre faser. Du kan også benytte kataloget til at blive bevidst om, hvordan du bedst kan stilladsere din elev i en konkret opgaveløsning.

Makrostilladsering

Planlægning og struktur

Formål: At skabe klare rammer og mål for undervisningen, så eleverne forstår, hvad de skal lære, og hvorfor.

Mesostilladsering

Aktiv støtte under undervisningen

Formål: At gøre undervisningen tilgængelig for alle elever.

Mikrostilladsering

Individuel støtte og feedback

Formål: At støtte eleverne løbende og tilpasse hjælp i den øjeblikkelige læringssituation

Idekatalog

Læringsmålsskabelon: Planlæg et forløb med udgangspunkt i Fælles Mål og differentiering

Fx: "Eleverne skal efter endt forløb kunne forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur"

At tage højde for differentiering i opsætning af mål kunne indebære, at man opstiller forskellige og tilpasset mål, eksempelvis:

  • 'Stærke elever analyserer symbolik' mens

  • 'Elever med støtte fokuserer på handlingens hovedtræk'

Aktivering af forhåndsviden: for at forberede eleven på teksten. Du kan eksempelvis indlede undervisningsforløbet med afholdelse af følgende: 

  • brainstorm om emnet og/eller
  • tematiske diskussioner

Idekatalog

Samtaleark: Spørgsmål og emner, som tages op på klassen i fællesskab

Eksempelvis: "Er Simon ond, når han ønsker sin tvillingebror væk?" 

Gruppeopgaver: hvor eleverne analyserer forskellige aspekter af teksten, fx karakterer, temaer eller plot

Integeret multimodalitet: Kan rumme aktiviteter som: 

  • Kreative opgaver: ideer til, hvordan eleverne kan lave egne videoer, podcasts eller tegneserier baseret på det litterære værk

Din rolle: Her kan du med fordel bruge stilladseringsprincippet: demonstrering og forevise for eleven, hvordan du tænker, at den pågældende opgave kan løses. 

Idekatalog

Feedbackskabelon til eleverne: kan indeholde spørgsmål som:

  • 'Hvad har du lært i dag?'
  • 'Hvad var svært, og hvorfor?' 
Øjebliksstilladsering: eksempler på spørgsmål og kommentarer, der hjælper eleverne videre i arbejdet:
Eksempel: "hvordan kan vi se, at denne scene er vigtig for handlingen?"


Din rolle: Denne del fokuserer meget på, at du som lærer kan udøve frustrationskontrol, og hjælpe eleverne med at holde motivationen og gejsten oppe, når en opgave er svær. Dette kan  eksempelvis bestå i at differentiere opgaven, så eleven får mulighed for at mestre opgaven. 


Andre perspektiver - stilladserende undervisning i form af det flerstemmige klasserum

Et andet interessant take på, hvordan man kan implementere undervisning med elementer af stilladsering, er Olga Dystes belysning af det flerstemmige klasserum. Her benævnes vigtigheden af, at eleven er afhængig af den støtte, som det sociale miljø i klassen kan bibringe. Omdrejningspunktet for at sikre optimale betingelser for læring er et flerstemmigt klasserum, hvor autentiske spørgsmål kan åbne verden for eleverne. (Brodersen & Gissel, 2015, s. 205-206).

Konkret ift. Idekataloget kan eksplorative spørgsmål med fordel benyttes til at gøre teksten tilgængelig for eleven. I 'Skæbnemageren' kan dette bestå i, at læreren stiller sig nysgerrigt overfor, hvad eleverne associerer med det at være ond, og kan dermed være med til at bidrage til, at aktivere deres forforståelse inden påbegyndt læsning. 

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang