Stilladsering

Stilladsering er en metode, som har til hensigt at sikre at støtte eleven i læringsprocessen. Det handler om, at bygge et stillads om eleven, som gradvist kan nedbrydes i takt med, at eleven dygtiggøres og er i stand til selvstændigt at gå til og eller løse opgaven. 

Begrebet bygger på Zonen for Nærmeste Udvikling af Vygotskij, som er en teori, der dækker over området, hvor eleven er i en tilstand af flow: hvor sværhedsgraden på den stillede opgave, matcher elevens kompetenceniveau.  

Wood, Bruner og Ross introducerer et stilladseringsbegreb, som indeholder 6 principper for, hvordan man i praksis kan udøve stilladsering herunder: rekruttering, reducering af frihedsgrader, retningsfastholdelse, markering af kritiske træk, frustrationskontrol samt demonstration af måder at løse problemer og opgaver på. Under sektionen "Et stilladseringskatalog" kan du læse, hvordan nogle af disse principper med fordel kan integreres i de forskellige faser af undervisningen.